Tag Archives: Penge

Mit forhold til penge

Jeg er glad. Det kan godt være at jeg måske ikke har alverdens penge og at jeg ikke har det mest fantastiske prestigefyldte job, men jeg har lige hvad jeg har brug for, og det er virkelig perfekt. Det har altid været min overbevisning, at bare jeg havde, så jeg kunne overleve og leve nogenlunde sundt og føle mig glad, så skulle alt nok gå.

Det har derudover også altid været min overbevisning at kærlighed var mere værd end al rigdom her på jorden, og nu er jeg jo så heldig at jeg har mødt den mest fantastiske mand, som jeg virkelig har lyst til at dele mit liv med. Så er det ligemeget med et stort flot job hos et rigt firma, og med limousinekørsel og dyre levestandarter.

Jeg vil gerne bare sidde her i vores lejlighed og kigge på stearinlysene der blafrer, imens jeg kan mærke, at jeg er lige præcis hvor jeg hører hjemme.

Det er lidt synd for de mennesker, der har brug for at leve en luksustilværelse for at fungere ordenligt. Jeg voksede op med en far, der havde det svært med at være foruden drømmejobbet og foruden de mange penge og goder, og han blev aldrig rigtigt lykkelig – det kunne man både mærke og se. Ikke mindst pga. hans alkoholforbrug. Jeg har virkelig lært, at det ikke er pengene der gør én lykkelig i sidste ende og slet heller ikke drømmen om dem.

Så længe jeg har noget kærlighed og et job jeg faktisk nyder, selvom det ikke giver det helt store overskud hver måned, så fortsætter jeg med at være lykkelig. Heldigvis har min kæreste det på samme måde, og vi er helt enige om hvilken værdi penge skal have for os og hvilken plads de skal have i vores tilværelse.

Min fars besættelse af penge blev heldigvis ikke min og jeg tror ikke jeg nogensinde kommer til at følge i de fodspor. Hvordan har I det med penge? Skal der være masser af dem? Kan I være lykkelige uden?

Mit forhold til penge

Jeg synes altid andres syn på penge er interessante. Folk er så forskellige!