Category Archives: Mode

Hvordan vælger man den rette mulepose?

Hvordan vælger man den rette mulepose?

Muleposer er en af de helt store trends lige nu. Nogle vil nok mere at det er lidt gammeldags at bruge og at det er noget ens forældre plejede at tage med i Bilka på søndagens indkøbstur, men de nye udgaver som er kommet på markedet er meget stilede og moderne. Og der er rigtig mange fordele ved at vælge at bruge muleposer. Læs med her og find ud af hvorfor du skal bruge muleposer, og hvordan du vælger en som passer perfekt til dig.

besøg dem her

Mange fordele ved muleposer

Der er mange fordele ved at bruge muleposer. En af de fordele, der giver rigtig meget god samvittighed er, at det er meget mere miljøvenligt at bruge en mulepose, end det er at bruge en ny plastpose hver gang man skal noget. Så i stedet for at købe en ny plastpose hver gang du tager i supermarkedet, og derved skader naturen endnu mere, så er det eneste du skal huske bare at have din fine mulepose med. På den måde undgår du at supermarkedet skal producere flere poser, og derved forurene endnu mere. Selvfølgelig kan du ikke alene ændre på dette, men hvis flere hopper med på bølgen og bruger muleposer, så vil det i sidste ende kunne mærkes. Og det giver en dejlig god samvittighed når man gør noget godt for naturen og for verden, så det er bare med at få købt sig en mulepose.

En anden fordel ved at bruge muleposer er, at man kan bruge den samme pose til alt. Du kan både, som nævnt, have den med i supermarkedet på indkøbsturen, og have den med når du er ude at shoppe så alle dine indkøb kan samles på et sted. Man kan også have den med til træning (som vi også skrev om her), hvis man bare lige skal have et par skiftesko med, eller lidt let tøj til at skifte over i efter den hårde workout. Man kan endda også bruge den i skole eller på arbejde, hvis man har lidt ekstra papirer og bøger, som ikke kunne presses ned i den taske man normalt har med. Jeg havde den også med til Norge da jeg var på vandretur, som jeg skrev om her. Så mulighederne er mange for at bruge muleposer og det er kun fantasien der sætter grænsen.

Muleposer er også meget mere holdbare end almindelige bæreposer. Vi har vist alle sammen prøvet at være i supermarkedet, have købt lidt for meget ind, men tænker at det nok godt lige kan gå at putte det hele i en bærepose. Og det gør det også – i hvert fald lige indtil man er halvvejs hjemme. For så kan plastposen ikke mere, hanken går i stykker på grund af vægten, og du står nu med dine indkøb ud over det hele. Det ville ikke ske med en mulepose. Netop fordi materialet er meget stærkere kan en mulepose klare en meget højere belastning, og du kan stole på at du får alle dine varer med hjem, når du er ude at handle.

En sidste fordel ved muleposer er at de kommer i mange størrelser, designs og farver. Det bliver meget mere personligt og udtryksfuldt at bruge en mulepose, i stedet for en kedelig plastpose fra Fakta. Du kan meget nemmere få en mulepose, som passer lige nøjagtig til din stil. Det gør det også nemmere at huske at få den med i tasken når man skal ud at handle. Der er bare noget mere stilfuldt over at have en speciel, flot, eller farverig mulepose under armen, og det viser at man lige har tænkt det ekstra over sit outfit. Man kan også få muleposer med stærke statements, og på den måde vise sin holdning til forskellige emner.

Hvordan vælger man den rigtige mulepose?

Hvordan vælger man så den mulepose der passer bedst til en selv og ens stil? Der er en række faktorer man skal have med i overvejelserne. Det første man skal overveje er hvad man hovedsageligt kommer til at bruge den til. Muleposer fås i mange forskellige størrelser og former, og det er derfor vigtigt at tænke praktisk når man skal vælge størrelsen – skal der være plads til store bøger, eller er det blot lidt skiftetøj som skal presses derned når man er nede at træne? Det gør en forskel i hvilken mulepose man vælger og tænker man sig om her, vil man kunne have glæde af sin mulepose i meget lang tid fremover.

Afhængig af hvad man skal bruge den til er det også vigtigt at overveje i hvilket materiale den skal være lavet i. Selvom alle muleposer er stærkere end plastposer, er der alligevel nogle muleposer, som er stærkere og mere slidstærke end andre. Så undersøg materialer og overvej hvilket der vil passe til dit forbrug. Og selvfølgelig skal man også have udseendet af muleposen med inde over – det er jo næsten det vigtigste, så man får en mulepose man bliver glad af at se på og kan bruge i lang tid fremover.